søndag den 28. maj 2017

Med YMCA børnene til "Dinostar" aka en kæmpe legeplads!

Så blev det til min måske sidste ekskursion med børnene! Når jeg ser tilbage på de gamle billeder af børnene, fra da jeg lige ankom, er det tydeligt, at de alle er vokset så meget!! De er ikke lige så små og squishy mere T.T 
Vi tog til en kæmpe legeplads som hed "Dinostar". Som man nok godt kan høre ud fra navnet, var det hele i dinosaur udsmykning.

De havde et kæmpe net over hele udendørsområdet, men på vej derop begyndte børnene at råbe "moosuhwuh!", som er den danske version af "det er uhyggeligt!" eller "jeg er bange!". Os lærere blev så nødt til at gå med dem op. Fordi jeg gik bagtrop, endte jeg også med at skulle bære et par stykker ned igen, hvilket ikke var særligt godt for mine ben. Lad os bare sige at de er blevet en smule blå/røde/lillae/gule her og der ^.^' (Jeg kommer ikke til at gå i korte bukser de næste par dage...)


Dem som ikke græd eller var skræmte, havde det dog vildt sjovt xD

De ældste børn fik lov til at prøve klatrevægen. Jeg var imponeret over, hvor gode de var til det!

Efter min klasse havde prøvet nettet, gik vi hen til et andet net, men som denne gang var sat sammen med en rutsjebane. Godt tip: ikke rør ved børn lige efter de har rutsjet ned ad sådan en slags rutsjebane. De blive ladet op, og giver dig det største elektriske stød!


Hahaha cute! x'D

Derefter gik vi op på taget, hvor de også havde nogle ting, som børnene kunne prøve.
Jeg fik også lige nogle billeder af legepladsen, mens vi var deroppe.









Efter frokost opdagede jeg, at de også havde et indendørs legeområde. Der kunne børnene få lov til at lege, mens de voksne kunne sidde ned og slappe lidt af ^.^' Tro mig, frokosttid er altid det mest hektiske tidspunkt, når vi er på ekskursion.






Det er ret tydeligt, at de voksne havde brug for en lille pause ^.^'

Sidste ting blev en kort film vist i loftet.

Den perfekte beskrivelse på hatten x'D Ej, de er skam meget søde! <3

torsdag den 25. maj 2017

Trickeye Museum

Trickeye Museet i Hongdae var en af de sidste ting, jeg havde lovet mig selv at tage til, inden jeg tog hjem igen. Jeg tog derind med Anni, Christina og Carola og fik taget en masse billeder!!

En nikkedukke som danser gangnamstyle dansen og som samtidigt nedstirrer enhver som går forbi?


Jeg synes selv Anni ser meget kært på klovnen xD

Jeg havde ikke lagt mærke til, manden som hang oppe i loftet...


Man kunne downloade en app, så der kom animationer ved de forskellige ting. Det eneste problem var bare, at kvaliteten på billederne blev virkelig dårlig...






Jeg ved ikke helt, om det skulle ligne, at en dinosaur bar rundt på hende, mens hun var fanget i en box?





Når man ikke er sikker på, hvordan man skal pose xD




Et utroligt flatterende billede af danskerne... 


Sødt billede inden jeg opdagede Anni i baggrunden... xD





Når man endelig er blevet stærk nok til at stå på hænder og løfte en anden person ;)

Jeg ved ikke helt, om det var intentionen med den supermanstatue...


Vi surfer i hajers munde! O.o


Efter et stykke tid opdagede vi, at vi kunne tage gruppebilleder med os alle, hvis vi bare stablede vores tasker op på hinanden og satte en mobil derop. Det kom der ret mange sjove gruppebilleder ud af! x'D






Efter vi var færdige i selve trickeye museet, kom vi gennem en labyrint, hen til et VR område hvor man kunne få lov til at prøve nogle spil.



Christina og jeg prøvede den, som man kunne se ovenfor. Wow det føltes sjovt! Man havde det virkelig som om, man sad i forlystelsen. Vi valgte selvfølgelig den med flest stjerner, men da vi kom ned igen, havde Christinas mave det ikke så godt ^-^'

Derefter havde vi også billetter til Ice Museum, så der smuttede vi lige ind. De sagde godt, at der var -8 grader derinde, men så koldt havde jeg ikke forventet, det ville være! Det var dog nok grundet, at vi kun havde kort tøj på...


Fordi det var så koldt, skyndte vi os at få taget billeder og prøve rutsjebanen, inden vi smuttede ud igen.



Når man prøver at smile men inderst inde er ved at dø af kulde xD


Som man kan se på Carola var det pænt koldt! Det var dog dejlig forfriskende efter at have gået rundt og svedt ;D