fredag den 30. juni 2017

Appa Camp med Børnene

Så blev det tid til min sidste tur med børnene. Denne gang var det dog med fædrene og inkluderede en overnatning.  
Vi skulle mødes ved arbejdspladsen lørdag og tog afsted. Vi havde pakket en masse gaver ind til børnene og forberedt snacks.

Første stop var til en vandpark. Det var første gang, jeg tog til en vandpark i Sydkorea. Det er noget anderledes, end hvad jeg er vandt til i Danmark! For det første havde næsten alle livredningsvest på, inklusiv os, selvom der også var svømmelærer blandt lærerne.


Gruppe billede! Hvad vi ikke vidste var, at vi skulle have en hat på for at komme ned i vandet... Jeg fik dog lov til at prøve vandrutsjebanerne ^.^

Efter vandparken ankom vi til stedet, hvor vi ville tilbringe natten. Det var samme sted, som hvor vi havde camp med ICYE. Denne gang overnattede vi dog i en meget større bygning, som også havde bedre faciliteter.


Wilda og jeg var begge ret udmattet efter vandparken, så vi prøvede at få hvilet lidt inden programmet for aftenen begyndte.

Det blev dog lidt sværere end forventet... Det er ikke altid let, når børnene bliver ved med at komme ind i værelset for at lege ^.^'

Så begyndte vi! Wilda og jeg stod for at tage en masse billeder, så jeg har en masse at vise!

En af grundende til at jeg elsker min arbejdsplads x'D

Hvad fædre ikke vil gøre for at underholde deres børn! xD Det startede ud med lidt af et brag! Fædrene fik lov/halvt tvunget til at klæde sig ud og gå catwalk for børnene.




Derefter var det børnenes tid, til at vise fædrene hvordan det skulle gøres xD


Too cute!!!


Fædrene legede en leg, hvor de skulle råbe 떡 til hinanden, indtil nogen begyndte at grine. Der var kun én der røg ud. Yderst imponerende når man tænker på, at alle andre var flade af grin! xD

Der var også nogle andre konkurrencer heriblandt "squat med et ben mens du løfter dit barn". Dem som kun havde et barn, havde tydeligvis en stor fordel.


Sønen som prøver at hjælpe faderen ved at hive op i hans bukser. Sødt though ^.^


Næste konkurrence: se hvilket hold der kan holde bolden i luften i længst tid.



Det er godt nok lang tid siden, jeg sidst har spillet gæt og grimasser.

Ikke alle overlevede hele aftenen ^.^

Da legene var ovre, fik fædrene lige en hurtig massage af børnene. Jeg ved ikke, hvor meget det hjalp x'D

Derefter fik de lov til, at nyde nogle snacks på værelserne inden det blev sengetid.


Mens fædrene lagde børnene i seng, forberedte lærerne det store fællesrum, så fædrende bagefter kunne komme ud og skrive et brev.
Wilda og jeg fik lov til at gå "tidlig" i seng, efter fædrene havde skrevet brevet, og fået lidt mere at spise. Derefter fik de nogle øl og sad og hyggesnakkede. Eftersom Wilda og jeg ikke vildt godt kan koreansk, og vi snart tager hjem, sprang vi den sidste del over. Alligevel kom vi først i seng lidt over midnat. De andre lærere kom først i seng ved 2-3tiden... Og vi skulle tidligt op næste dag...

Dag 2 startede ud med en lille skattejagt for at strække benene inden programstart.


Ikke alle var dog helt vågnet. Inklusiv børnene (og mig selv for den sagsskyld) x'D


Efter morgenmaden skulle de lave drageflyvere. 




En ting jeg ikke havde nævnt er alle pigernes hår x'D Dagen efter var det kun en hårclip for at holde håret væk fra øjenene xD Ikke noget med hestehaler eller rottehaler. De fik dog hjælp fra de kvindelige lærere senerehen.



Sidste aktivitet var "appa olympic". Hvilket bestod af en masse fysiske aktiviteter for at udmatte børnene lidt. Jeg tror dog at det endte med at gå mere ud af fædrene xD









Så var der lige en times kørsel tilbage til arbejdspladsen, også en time til til at komme hen til hotellet ^.^' Lad os bare sige at jeg sov godt den efterfølgende nat.
Det var virkelig sjovt at se fædrene sammen med deres børn. Tvivler jeg på, at de til hverdag tilbringer særligt meget tid sammen. Når man tænker på, hvor lange arbejdsdagende som regel er herhenne, var det godt at se dem bruge lidt kvalitetstid sammen. Børnene så i hvertfald ud til at have det sjovt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar