tirsdag den 6. juni 2017

Lotte World Tower

Lotte World Tower har været i baggrunden af ret mange af mine billeder. Det er ret svært at overse, da det er et kæmpe tårn, som rager over alle andre bygninger. Her i foråret åbnede deres "sky deck" for offentligheden, Wilda og jeg tænkte, at det var på tide at gå derop.

Først skulle vi gå en etage ned, hvor de havde en lille udstilling om tårnet.





Elevatoren op mod toppen havde LED skærme, som viste udviklingen af hele Seoul og endte med Lotte World Tower. Turen op mod 117. etage tog dog ingen tid!


Olympic Park set oppefra.


Det eneste som ikke var så fedt var, at de nedre etagers vinduer var en smule beskidte, hvilket det ødelagde udsigten en smule.

Det blev heldigvis bedre, desto højere op vi kom. 

De havde et glasgulv, man kunne gå ud på. Det var ret sjovt at se folk træde forsigtigt ud og gå på stål stolperne frem for at gå på glasset xD




Vi kunne også gå udenfor, men det føltes ikke rigtig, som om man var udenfor. Der var en kæmpe glasvæg, så det var som om man var indenfor bortset fra, der ikke var et tag. Til gengæld var der et net, så man ikke fik noget i hovedet ^.^'


Vi besluttede os for at sætte os ned og vente på at solen gik ned. Vi ville gerne se, hvordan det ville se ud, mens det var mørkt. Det forvirrede os lidt, at der på billetten stod, at vi kun kunne være der en halv time, men da vi spurgte, sagde de at vi havde indtil de lukkede, så hvorfor ikke bare blive deroppe?











Selvom vi sad og ventede i et par timer, var det hele ventetiden værd! Vi endte først med at være hjemme ved 11-tiden og skulle på arbejde dagen efter, men det var money well spend! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar