onsdag den 12. oktober 2016

Efter 2 måneder...

Efter 2 måneder...

...er mit koreansk stadigvæk minimalt. Jeg føler dog at det er blevet bedre! Jeg har fundet ud af at jeg kan holde små samtaler med børnene på mit arbejdssted. Forleden havde jeg en samtale med en pige ved navn Yoona der gik nogenlunde således:

Yoona: Teacher! Snakker du koreansk?
Mig: Nej desværre ikke
Yoona: Snakker du engelsk?
Mig: Ja det gør jeg
Yoona: Er du fra USA?
Mig: Nej, jeg er fra Danmark
Yoona: Danmark... Jeg er fra Korea og snakker koreansk. Kender du Korea?
(Inde i mit hoved: Ja Yoona, jeg kender godt til Korea xD)

...har jeg vænnet mig til at min mund har en brændende fornemmelse efter hver gang jeg spiser kantinemaden (som forresten er fantastisk!)

...har jeg vænnet mig til at folk tror jeg er koreaner, og derfor bliver nødt til at sige til dem, at jeg desværre ikke kan snakke koreansk på koreansk.

...har jeg vænnet mig til at lave aftensmad, vaske tøj og stå op kl.6.30.

...har jeg stadigvæk ikke vænnet mig til at metroen er så fuld hver eneste morgen, og de gamle damer som bliver ved med at skubbe sig foran en for at komme ind først.

...føler jeg at jeg har oplevet utroligt meget, men stadigvæk mangler så meget at se og gøre.

...er vejret langsomt ved at blive koldere. Om morgenen var der kun 8 grader! Temperaturen steg dog op til 20 grader senere på dagen. Alligevel går jeg rundt med lange bukser og jakke og fryser! Det er ikke helt det samme som de 34 grader der var, da vi ankom.

...er jeg begyndt at læse vildt meget! Da jeg prøvede at tage til hen til et bibliotek og lave et lånekort, kunne jeg desværre ikke, da havde en "pre paid" telefon... Så nu prøver jeg at finde et andet bibliotek, hvor jeg forhåbentligt kan få lavet et lånekort.

... synes jeg ikke længere, at det er så grænseoverskridende at gå hen til en fremmede og spørge om hjælp.

...kan jeg allerede mærke, at jeg kommer til at savne maden hernede. Det er både billigt og vildt godt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar