torsdag den 10. november 2016

Efter 3 måneder

Efter 3 måneder i Sydkorea...

...er mit koreansk blevet en smule bedre. Jeg kan nu forstå det meste af det børnene siger til mig, men så snart de kommer med de lange sætninger, er jeg stadig på bar bund.

... kan jeg ikke tro at der allerede er gået 3 måneder! Tiden flyver afsted! 1/4 af mit ophold er allerede overstået, og der er stadigvæk så meget at se og opleve!

... er vejret begyndt at svinge utroligt meget. Den ene dag kommer temperaturen helt op på 18 grader og den næste morgen er der minusgrader...

... er jeg begyndt at drikke kaffe hver eneste morgen inden arbejde. Jeg plejede ellers aldrig at drikke kaffe hjemme i Danmark. Jeg føler mig nærmest som en voksen person nu! (hvilket fører til det næste punkt)

...er det helt utroligt hvor meget søvnmangel jeg har efter hver eneste arbejdsdag. Det er ikke fordi arbejdet er hårdt som sådan. Jeg går i seng som jeg plejede i danmark, men står til gengæld meget tidligere op...

...har jeg fået en ekstra klasse, som jeg skal hjælpe med. Det er den ældste klasse (6-7-årige) og jeg skal hjælpe til i yoga-timerne. Det eneste problem er at jeg ikke kan deres navne endnu, og der er 18 børn i den klasse. Det tog mig 1 måned inden jeg fik lært den anden klasses navne helt udenad og de er 16.

...er jeg stoppet med at læse så meget. I stedet for har jeg fået som opgave at skrive sætninger på koreansk. Derefter vil en kollega tjekke dem igennem inden jeg får fri.

...føler jeg at jeg virkelig har fået lært de andre voluntører godt at kende, især min roommate (men det er sikkert fordi vi næsten heletiden er sammen ;))

... føler jeg endelig at jeg er ved at vende tilbage til mit gamle jeg, hvilket betyder, at jeg ikke længere har brug for heletiden at tage ud og opleve nye ting. Forhåbentligt kan jeg i stedet bruge min tid på at lære koreansk.

Mine ynglingsbilleder fra de 3 første måneder:



"Når faderen sætter datteren hår"






Ingen kommentarer:

Send en kommentar