fredag den 28. april 2017

Sommer, grøn te og reception for dronningen

Sommeren er kommet!!! Oh ja, jeg ved ikke, om jeg har nævnt, at vi ikke får aftensmad lørdag og søndag, hvilket betyder flere madeventyr!  Det seneste blev pizza med kødboller, broccoli, tomater og pomfritter... Lidt speciel blanding hvis du spørger mig ^.^'

Jeg tog et hurtigt smut forbi Seokchon Lake her forleden, for at se om blomsterne stadigvæk var der. De er dog langsomt ved at forsvinde nu. Det er nemlig blevet varmt nok til at gå i kort tøj nu.


Jeg har lidt af en obsession med grøn te, og da jeg fandt ud af, at der var en café tæt på, som solgte alting grøn te, skulle jeg derhen! De havde mange forskellige slags green tea latte og endnu flere slags desserter!

Sidste uge var alle danskere i Sydkorea blevet inviteret til en reception i anledningen af dronningens fødselsdag hos den danske ambassadørs residens. Anni og jeg besluttede os for at tage afsted, og jeg blev overrasket over, det område den danske ambassadør boede i. Det virkede til at mange ambassadører boede i det område, så det var ingen overraskelse, at hvert hus havde mindst 2-3 biler og en kæmpe væg, så man ikke bare kunne gå ind. Det lå dog en smule væk fra centrum, og der var ingen metro tæt på, så vi blev nødt til at tage bussen i vores hæle xD
 
Vi fik hilst på den danske ambassadør de ca. 40 andre fremmødte. Det var lidt sjovt at være omringet af danskere igen. Selvom jeg havde hæle på, var jeg stadigvæk en af de laveste (den laveste når man ser bort fra børnene...)
Udsigten over Seoul kan man ikke klage over!

På vej hjem ville vi tage bussen, men den kørte ikke længere op til residensen, så vi blev nødt til at gå et lille stykke. Rent tilfældigt gik vi forbi et tempel med lanterne over det hele. Selvom det var ved at blive en smule sent, og vores fødder gjorde pænt ondt, besluttede vi os for at tage et smut derind.




Vi havde ikke lige forventet at der ville være så mange lanterner!

Normalt er sådan nogle arrangementer ikke rigtig noget for mig. Jeg plejer ikke at kunne lide at holde en masse "small talks", men jeg havde det overraskende sjovt den aften. Måske er det bare på grund af det gode selvskab ;) Alle var trodssalt taget til Sydkorea af en grund, og alle var utroligt forskellige. Nogle var taget herhen for at studere. Andre for at arbejde. Det var også sjovt, hvor mange sprog der blev snakket. Jeg var altid lidt i tvivl, om jeg skulle snakke dansk eller engelsk især til ambassadørens 2-årrige datter. Men der blev snakket dansk, engelsk, tysk, spansk mm. Den gode vin, pindemadder og hindbærsnitter var lige prikken over i'et.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar